26/1 – 2022 kl. 18.30 Lær at investere – foredrag

Hvordan kommer man godt i gang med at investere? Det er Sarah Ophelia Møss parat til at lære dig.

Bag sig har hun firmaerne Ophelia Invest og Forlaget Penge, som skaber rum for læring på investeringsfeltet. Hun udgiver bøger, artikler, podcast og videoer om investering og privatøkonomi og holder foredrag over hele landet. På de seneste 3,5 år har hun undervist op mod 5.000 danskere.

Sarah er iværksætter, forfatter og sociolog og hendes mission er, at alle danskere ved, at investering er på bordet – hvis vi vil det.

Ved dette foredrag får du tips til de første skridt ud i investeringens univers og faktisk vil du efter foredraget kunne gå direkte hjem og gå i gang med at investere på egen hånd. Sarah gennemgår nemlig investering fra A-Z og alle lige fra den helt grønne til den lidt erfarne vil få noget ud af at deltage.

Ved siden af Ophelia Invest driver Sarah fire aktiegrupper på Facebook: Aktieklubben Danmark, Kvindelogen, Bæredygtige Aktier samt Børsnoteringer & små aktier. Formålet med grupperne er at skabe rum for sparring, inspiration og dialog, at inspirere kvinder og mænd til at tage kontrol over egen økonomi, samt at udbrede kendskabet til handel med finansielle instrumenter blandt danskerne.

 

Arrangør: Kreativ Oplysnings Kreds

  • 18. januar 2022